S-borgmester indlagt og sygemeldt på ubestemt tid
Foto: Annelene Petersen/ Scanpix /Scanpix
Annelene Petersen/ Scanpix /Scanpix
Randers' borgmester, Henning Jensen Nyhuus (S), indlægges onsdag på Skejby Sygehus og sygemeldes på ubestemt tid.
Det skriver Randers Kommune på sin hjemmeside.
Den socialdemokratiske borgmester fik et ildebefindende på vej til et møde i Viborg mandag, hvorfor han henvendte sig til lægevagten og blev indlagt på Viborg Sygehus.
Det er endnu uvist, hvad borgmesteren fejler, men det er sandsynligvis noget med hjertet, oplyses det.
På Skejby Sygehus skal man forsøge at udrede, hvad der er galt. Men man kan forsikre, at der hverken er tale om en blodprop eller anden akut situation.
- Borgmesteren har det efter omstændighederne godt, og han er nu indlagt for at blive undersøgt nærmere, siger kommunaldirektør Hans Nikolaisen og tilføjer:
- Vi er i løbende kontakt med ham.
Mens Henning Jensen Nyhuus er sygemeldt, indtræder Randers' 1. viceborgmester, Steen Bundgaard (S), i borgmesterens funktioner.
- Jeg ønsker borgmesteren rigtig god bedring og er naturligvis klar til at indtræde i funktionen, indtil vores borgmester vender tilbage, siger Steen Bundgaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde