Hvis den omstridte betalingsring kommer til at ligge ved Københavns kommunegrænse, har regeringen direkte fremsat en krigserklæring mod resten af de sjællandske kommuner.
Det mener Roskilde Kommunes socialdemokratiske borgmester, Joy Mogensen, som harcelerer mod regeringen, der ifølge en artikel i lørdagens udgave af Politiken allerede har lagt sig fast på betalingsringens placering.
Det samme indtryk har også fæstet sig hos Roskilde-borgmesteren, efter hun mødtes med transportminister Henrik Dam Kristensen (S) tidligere i december.
- Jeg fik i høj grad det indtryk, at regeringen er på vej til at lægge den der.
- Det er altså en krigserklæring over for alle dem, der bor uden for Københavns Kommune. Det ville klæde regeringen, at være en regering for hele landet og ikke kun københavnerne, siger Joy Mogensen.
Da Socialdemokraterne og SF serverede ideen om en betalingsring under valgkampen, var planen ellers, at zonen skulle afgrænses langs Ring 2 i København. En grænse ved kommunen er derfor en udvidelse af betalingsringen.
Løftebrud, mener Joy Mogensen.
- Regeringen fremlagde en hel del ting, om at der også skulle være lavere priser, massive investeringer i den kollektive trafik, og så fremlagde de, hvor den skulle ligge. Og nu kan jeg konstatere, at det her er den tredje forudsætter, der skrider, siger hun.
Borgmesteren håber nu, at planerne om betalingsringen bliver sat på standby.
- Det bedste vil nok være, at vi stoppede den her meget forhastede proces og tog tiden til at tænke over, hvordan man gavner pendlerne og den generelle mobilitet i hovedstadsområdet, lyder det fra Joy Mogensen.
Trafikforsker Harry Lahrmann fra Institut for Planlægning på Aalborg Universitet peger på, at en betalingsring altid være et problem for nogen.
- Hvis man lægger betalingsringen det ene sted, vil nogle blive generet, og hvis man lægger den et andet sted, så generer man nogle andre, siger Harry Lahrmann.
Betalingsringen ventes i funktion i 2014.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde