S-borgmestre vil have stoppet stort ø-projekt i Køge Bugt
Ifølge rapport fra Aarhus Universitet kan kommende kunstige øer i Køge Bugt ud for Avedøre Holme være miljøskadelige. S-borgmestre kritiserer nu regeringen for ikke at stoppe det. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Borgmestre finder det selvmodsigende, at regeringen vil redde havvandet, men ikke stoppe kunstigt ø-projekt.
Flere socialdemokratiske borgmestre kritiserer nu regeringen for ikke at stoppe et stort projekt med ni kunstige øer i Køge Bugt, der ifølge rapport har miljøskadelige konsekvenser.
Det skriver DR.
Projektet blev sat i værk i 2019 under den daværende VLAK-regering og består i, at ni kunstige øer skal etableres ved Avedøre Holme ved Køge Bugt. Projektet skabes i samarbejde med Hvidovre Kommune.
Øerne skal være et erhvervsområde, der skal skabe 12.000 arbejdspladser.
En af kritikerne er borgmester i Køge og næstformand i Socialdemokratiet, Marie Stærke, som opfordrer til at droppe projektet helt.
- Jeg synes, man skal droppe det helt. De antal kvadratmeter, man vil bygge til erhverv, er ledige i hovedstadsområdet. Og hvis man går længere ude på Sjælland, er der endnu mere erhvervsjord.
- Så jeg har svært ved at se behovet for ni kunstige øer. Vi er ikke Dubai. Der er masser af land, siger Marie Stærke til DR.
Andre kritikere er Ishøj Kommunes borgmester, Merete Amdisen (S) og Brøndby-borgmester Kent Max Magelund (S). I alt syv borgmestre er ifølge DR kritiske og har fået Aarhus Universitet til at udarbejde en rapport, der påviser miljøskadelige konsekvenser ved øerne.
Særligt skyder borgmestre på miljøminister Magnus Heunicke (S), der i et interview i Politiken har sagt, at han gerne vil være ministeren, der redder vandet.
Miljøministeriet oplyser dog til Ritzau, at sagen ligger under Transportministeriets ressort.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker