Det er stadig børnefamilierne, som betaler regningen for den økonomiske krise.
I oppositionen mener man ikke, at regeringen og Dansk Folkepartis ændringer af børnechecken vil gøre indgrebet mere spiseligt for landets børnefamilier.
- Det jo stadig dem med mange børn, som skal finansiere besparelserne, i stedet burde det være dem med mange penge, siger socialordfører Mette Frederiksen fra Socialdemokraterne.
Ændringerne i aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti betyder, at der bliver en længere indfasningsperiode, og familier kan nu højst modtage 35.000 kroner om året.
Samtidig sænkes ydelsen for alle med fem procent.
Politisk ordfører for Enhedslisten Johanne Schmidt-Nielsen kan heller ikke se de store forbedringer.
- Indgrebet vil stadig ramme tusindvis af familier hårdt på pengepungen. Og når man beskærer børnechecken for alle med fem procent, vil det igen ramme de fattigste familier hårdest, siger hun.
Både Mette Frederiksen og Johanne Schmidt-Nielsen undrer sig over, at parterne på kun en uge har fortrudt deres første aftale.
De mener, at det er udtryk for en regering og et støtteparti, som er blevet skræmt af dårlige meningsmålinger.
- Men så længe de holder fast i, at børnefamilier og arbejdsløse skal betale regningen for bankdirektørernes skattelettelser, så tror jeg ikke at vælgernes dom vil ændre sig, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned