- Det er en uhyre brutal reform.
Sådan lyder konklusionen fra Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov, efter at Politiken lørdag afslører regeringens planer for en afvikling af efterlønnen.
Regeringens planer er at ændre efterlønnen allerede fra 2014, så det påvirker alle, der er født i 1954 og senere. Fra årgang 1954 til årgang 1965 stiger efterlønsalderen gradvist, så årgang 1966 bliver den første, der ikke har mulighed for efterløn.
- For de mennesker, der er mellem 45 og 57 år, bliver det en meget brutal afvikling af efterlønnen, siger Morten Bødskov.
Samtidig med, at regeringen retter sin reform af efterlønnen til, forbereder Socialdemokraterne en ny kampagne, der skal tydeliggøre de politiske skel.
Her vil Socialdemokraterne fokusere på, at danskerne skal arbejde mere for på den måde at fastholde de nuværende velfærdsydelser.
- Vi synes, at det er en langt bedre løsning, at vi alle sammen løfter i flok. At vi helt konkret alle sammen i gennemsnit arbejder en time mere om ugen i stedet for at lade efterlønnerne arbejde flere år mere, siger Nick Hækkerup, Socialdemokraternes næstformand.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned