S-debat: Er der gået Facebook i arbejdstiden

Debatten skydes i gang med tre oplæg omkring velfærd, vækst og beskæftigelse og Danmark i Europa. Oplæggende indeholder ikke svar eller ny politik, fastslår partiet, men stiller spørgsmål ved en række grundlæggende værdier i velfærdssamfundet.

Her følger et lille udpluk af udspillet og nogle af spørgsmål, der bliver sat til diskussion:

- Er der nogle velfærdsgoder, vi helt kan undvære eller ændre væsentlig?

- Er de universelle ydelser med til at skabe en krævementalitet, hvor man synes, man har ret til hjælp fra det offentlige uanset ens indsats eller behov?

- Er der gået Facebook i arbejdstiden - hvorfor har vi så lav produktivitetsvækst, og hvad skal vi gøre ved det?

- Skal offentlig service leveres af det offentlige?

* I Storbritannien gik Labour-regeringen for eksempel langt i retning af at privatisere fængselsvæsnet - noget som nok ligger de fleste danskere fjernt.

- Har vi fundet den rette balance mellem ret og pligt?

* Måske skal koblingen gøres tydeligere, så retten til gratis sygehusbehandling kobles med pligten til at møde op til aftalt tid, retten til gratis undervisning med pligten til at være velforberedt og retten til økonomisk støtte ved arbejdsløshed med pligten til at finde arbejde eller uddannelse, også hvis det ikke er drømmejobbet eller drømmeuddannelsen.

* Når velhavende forældre køber lejligheder til deres børn, der skal flytte hjemmefra

for at studere, er det ikke uvanligt, at det heldige afkom søger boligsikring fra kommunen til at betale den husleje, der går til lejlighedens ejere - altså den studerendes egne forældre.

Det er helt lovligt, og en større dansk bank beskriver, på sin hjemmeside om forældrekøb, det at søge boligsikring som en helt integreret del af et forældrekøb. Det var næppe den målgruppe, man havde i tankerne, da man indførte ordningen med boligsikring.

- Skal man have SU, når man tager en lang uddannelse?

* En ufaglært tjener i gennemsnit 9,4 mio. kr. efter skat over et helt arbejdsliv, mens en læge tjener 24 mio. kr. efter skat over et arbejdsliv.

Alligevel betaler den ufaglærte over skatten ikke bare for at lægen kan tage sin uddannelse gratis, men oven i købet også for, at den lægestuderende får penge under hele uddannelsen.

* I mange andre lande gives en stor del af uddannelsesstøtten kun som et lån eventuelt med lave renter og eventuelt sådan, at det kun skal betales tilbage, hvis man opnår en indkomst over et vist niveau.

Læs alle tre oplæg her: http://danmark2032.dk

Kilde: Socialdemokraterne

/ritzau/