Sådan advarer Socialdemokraternes klima- og energiordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil, før forhandlingerne.
- Jeg håber meget, at Dansk Folkeparti er med på den mængde vind, vi lægger op til. Det skaber i tusindvis af arbejdspladser i Danmark og kan bidrage til, at vi kommer ud af krisen, siger hun.
I 2020 skal vindkraft udgøre 50 procent af vedvarende energi. Det er for meget ifølge Dansk Folkeparti, som henviser til de økonomiske vismænds nylige advarsel mod at investere for meget i vindkraft i forhold til det økonomiske udbytte.
- Hvis Dansk Folkeparti mener, at der ikke skal etableres mere vind, end der nu står på dansk jord og dansk hav, så har de skrevet sig ud af en energiaftale. Jeg kan ikke forestille mig, at Dansk Folkeparti ikke vil skabe tusindvis af arbejdspladser, siger hun.
Venstre aflyste forleden med kort varsel forhandlinger med klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) i protest mod for meget vindkraft.
- Jeg glæder mig meget til, at de højreorienterede partier dukker op i forhandlingslokalet og fremlægger, hvad de gerne vil. Indtil videre får vi kun meldinger gennem pressen, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Dansk Folkeparti vil erstatte vind med biogas samt sol- og bølgeenergi. Socialdemokraterne tvivler på, at vind kan erstattes så let.
- De andre energier er ikke modnet endnu og kan ikke oppebære samme niveau som vind i vort energisystem. Derfor fylder vinden stadig så meget i vores energisystem, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned