S er klar til at udvide kampen mod Islamisk Stat
Løkke foreslår at udvide mandatet for den danske indsats mod IS. Socialdemokraterne er "umiddelbart positive".
Socialdemokraterne er klar til en større indsats mod Islamisk Stat (IS).
Sådan lyder det fra partiets formand, Mette Frederiksen, efter at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin åbningstale luftede idéen om et bredere mandat for den danske militære indsats mod IS.
- Vi er umiddelbart positive for at udvide. Vi er oppe imod stærke og mørke kræfter, fortæller S-formanden.
- Verdenssamfundet og Danmark er nødt til at forholde sig til, hvordan vi bedst angriber dem, som angriber civilbefolkningen og vores frihed, siger hun.
Ifølge Ritzaus oplysninger ønsker regeringen, at indsatsen mod IS også skal rettes mod Syrien. Indtil nu har danske kampfly kun bombet over Irak.
Danske F-16-kampfly er netop vendt hjem efter ét års kamp mod IS i Irak. På grund af nedslidt mandskab og materiel er kampflyene trukket tilbage og erstattet af en radarstation.
Men planen er, at danske kampfly igen skal i luften, og regeringen overvejer i den forbindelse nu en udvidelse af det danske mandat.
- Jeg håber, at Folketinget er parat til at bakke op. Så vi kan være med dér, hvor vi gør størst nytte. Også med vores kampfly, sagde Løkke i sin tale.
- Terror er et onde, vi skal blive ved med at bekæmpe. Målet er fred og fremgang. Så familier ikke bliver tvunget på flugt, men kan leve i deres eget land, lyder det fra statsministeren.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker