Den socialdemokratiske børne- og undervisningsordfører Troels Ravn afviser, at Danmark skulle gøre som Sverige, hvor Irak har planer om at drive skoler.
- Umiddelbart synes jeg ikke, at det er en god idé, siger han.
Den danske folkeskole skal kunne tilbyde undervisning til de børn, som er i Danmark, mener han.
- Vi skal kunne tage vare på den opgave i det system, vi har, uden at vi skal have fremmede lande til at betale for særlige skoler, siger han.
- Hvis børnene skal leve i Danmark, synes jeg, at det er en god idé, at de går i skole med danske børn og bliver integreret, siger Troels Ravn.
Samtidig ønsker han at høre mere om de planer, som Irak har i Sverige. I Danmark findes i forvejen skoler, hvor der undervises på enten arabisk, engelsk, tysk eller fransk.
Iraks ambassadør i Sverige er kommet med forslaget om at lade Irak betale for skoler for irakiske børn, så de bliver bedre til arabisk og dermed får bedre mulighed for en dag at kunne vende hjem til Irak.
De irakiske skoler skal tilbyde undervisning på grundskole og gymnasieniveau, i alt i 12 år. Det svenske undervisningsministerium er i gang med at vurdere ansøgningen fra Irak.
Irak har planer om at udbrede projektet fra Sverige til det øvrige Norden, skriver netavisen Riksdag & Departement.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned