Socialdemokraterne tror ikke på tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, når han siger, at han ikke kendte til tortur af fanger, som blev overleveret i forbindelse med danske operationer i Irak.
Ifølge forsvarsordfører John Dyrby Paulsen (S) viser et brev fra Søren Gade, at regeringen i 2005 kendte til mishandling af fanger. I brevet skriver Søren Gade, at han er bekymret over, at en fange er død i irakisk politis varetægt. Irakeren blev fanget i forbindelse med en operation, hvor danske soldater også deltog.
- Når Fogh i dag siger, at han ikke kendte til tortur, så må det enten være, fordi han husker forkert, eller fordi han ikke har fået den information, som Forsvarsudvalget har fået. Det vil være fuldstændigt naturstridigt med tanke på Foghs optagethed af de her sager, siger John Dyrby Paulsen.
Ifølge den konservative forsvarsordfører, Helge Adam Møller, viser brevet fra Søren Gade, at oppositionen blev orienteret om sagen. Men Helge Adam Møller erkender, at Gade til gengæld gav et elendigt svar til Enhedslisten, da han i 2007 oplyste, at han ikke havde kendskab til mishandling af fanger.
- Det er lidt underligt, at Helge Adam beskylder os for ikke at kende til tortur, når hans egen daværende regeringschef, Anders Fogh Rasmussen, heller ikke kender til det, siger John Dyrby Paulsen.
Den socialdemokratiske ordfører erkender, at partierne i Folketinget blev orienteret om den konkrete sag. Men brevet gav samtidig politikerne en forventning om, at Søren Gade også fremover vil orientere om lignende sager, men det skete ikke:
- Der kan sagtens være enkeltstående sager, hvor man siger, her er det gået galt. Men brevet her betyder ikke, at vi er orienteret om alle de andre 94 sager, der er dokumenteret via Wikileaks, og det er alvorligt, siger John Dyrby Paulsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde