Socialdemokraterne bebrejder udenrigsminister Per Stig Møller (K) for at ville holde SF ude fra politiske forhandlinger om en ny strategi for Danmarks indsats i Afghanistan.
- At dømme SF ude, fordi de har nævnt et konkret exit-år, er at forhandle på børnehaveniveau. Det har vi ikke tradition for i udenrigs- og forsvarsspørgsmål, og det er så sandelig ikke en tradition, vi skal indføre nu, siger Socialdemokraternes forsvarsordfører, John Dyrby Paulsen.
Per Stig Møller fastslår over for Politiken lørdag, at SF ikke bliver inviteret med i de kommende forhandlinger om en ny strategi i Helmand. Han erkender, at der er brug for en tilbagetrækningsplan, men afviser en slutdato, sådan som SF kræver. Partiet har sat 2015 som mål.
- Det er rent skrivebordsarbejde. Jeg kan ikke love nogen, at vi ikke har danske kamptropper i Afghanistan i 2015, siger Per Stig Møller.
Socialdemokraterne roser derimod SF for at være parate til at tage et medansvar for Afghanistan-indsatsen og siger, at det er vigtigt, at der bliver en så bred politisk aftale som muligt. Socialdemokraterne vil dog ikke være med til en ny strategi, før USA og Storbritannien har meldt ud.
- Men vi mener ikke, at der skal gå seks år mere, hvor tingene fortsætter uændret i Helmand. Ansvaret for sikkerheden må og skal overlades til de afghanske styrker, og det skal ske hurtigt, siger John Dyrby Paulsen.
SF's udenrigsordfører, Holger K. Nielsen, fastholder, at partiet står hårdt på at få skrevet en slutdato ind i en aftale.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker