Det er afgørende for Socialdemokraterne, at staten fra den 30. september ikke garanterer alle indeståender i den finansielle sektor. Garantien svarer til tre gange Danmarks årlige produktion, bruttonationalproduktet.
Det siger Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov, i en kommentar til den nye Bankpakke III.
- Vi får en indskydergarantiordning, som dækker alle netto indeståender op til 750.000 kroner. Tab derudover i kreditinstitutioner som følge af eventuel konkurs er noget, som bankerne selv betaler, siger han.
Han understreger samtidig, at med den nye bankpakke skifter situationen fra et statsligt sikkerhedsnet under bankerne til fuldt ansvar for finanssektoren.
- Det væsentligste er, at staten ikke længere holder hånden under finanssektoren, og at bankerne selv betaler regningen for at rydde op efter banker, som måtte gå konkurs, siger han.
Morten Bødskov er ikke bekymret over at fjerne statsgarantien, mens euroen og flere EU-landes økonomier er under pres, fordi Grækenlands offentlige gæld er eksploderet.
- Skæringsdatoen for, hvornår statsgarantien ophørte - den 1. oktober 2010 - har været kendt længe i vores bankpakke 1 aftale fra 2008. Vi fortæller i god tid kunder og andre - aktionærer og folk med aktiver i bankerne - hvad der gælder efter den 1. oktober, når statsgarantien ikke gælder, siger Socialdemokraternes finansordfører.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker