Socialdemokraterne ventes i dag at tage et stort værdipolitisk skridt og foreslå et forbud mod køb af seksuelle ydelser.
Men tvivlen nager stadig i partiet og uenigheden er ikke udryddet. Manden der har stået i spidsen for udvalget, der har formuleret forslaget, er selv stærkt i tvivl.
- Jeg fremlægger udvalgets indstilling, fordi jeg er formand for udvalget, og det er, at jeg anbefaler et forbud mod købesex, siger politisk ordfører, Henrik Sass Larsen.
Spørgsmål: Synes du, det er en god idé?
- Jeg har mine tvivl, om jeg tror på, at det er en rigtig god idé. Jeg er meget i tvivl, siger Henrik Sass Larsen, der med et smil konstaterer, at han ikke har stemmeret.
Socialordfører Mette Frederiksen mødte voldsom kritik internt i partiet, da hun første gang luftede idéen i 2003. Nu håber hun, at tiden er blevet moden.
- Langt, langt hovedparten af danskerne bryder sig faktisk ikke om, at purunge kvinder fra Afrika, Asien og Sydamerika fragtes mod deres vilje for at servicere danske mænd på et sexmarked, der er kommet helt ud af kontrol, siger Mette Frederiksen.
Overborgmesterkandidat i København, Frank Jensen, forklarer til Jyllands-Posten, at han har skiftet holdning og nu støtter et forbud. Det samme gør partiets formand, Helle Thorning-Schmidt.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie