S imod købesex
Foto: Anders Knudsen.
Socialdemokraternes Lennart Damsbo-Andersen var lørdag på Socialdemokraternes kongres varm fortaler for at forbyde købesex.
Bølgerne gik højt ved eftermiddagens diskussion på Socialdemokraternes kongres i Ålborg. Det der særligt blev diskuteret var, om Socialdemokraterne skal bakke op om en kriminalisering af købesex.
Ifølge MF (S) Lennart Damsbo-Andersen, der sammen med de socialdemokratiske delegerede fra Guldborgsund deltager i kongressen, er målet dog fælles, men det er midlet til at nå det, der har skabt debat.
- Vi er alle enige om at der bag prostitutionen gemmer sig mange tragiske skæbner, og at vi skal have så mange som overhovedet muligt til at komme ud af prostitutionsmiljøet eller endnu bedre – slet ikke at komme ind i det, sagde Lennart Damsbo-Andersen.
Personligt går Lennart Damsbo-Andersen ind for et forbud, men han lægger vægt på at det ikke er et sort-hvidt spørgsmål.
- Vi ved fra undersøgelser i Sverige, at et forbud mod købesex har medført en holdningsændring blandt unge mennesker, hvilket betyder at flere og flere opfatter det som forkert at gå til en prostitueret. En tilsvarende holdningsændring håber jeg vil blive konsekvensen af et forbud i Danmark, men der findes ingen lette løsninger i arbejdet for at komme problemerne med sexslaveri og groft udnyttede kvinder til livs, sagde han.
Kongressens delegerede endte med først på aftenen lørdag, at vedtage forslaget om at Socialdemokraterne skal gå ind for at forbyde købesex.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie