Finansministerens seneste sparekrav til staten viser, at nulvækst er lig med nedskæringer, mener Socialdemokraterne.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) meddelte torsdag, at de statslige driftsbevillinger reduceres med en milliard kroner i 2010.
Den socialdemokratiske finansordfører, Morten Bødskov, tager det som en understregning af, at regeringen har en umulig strategi om nulvækst i de offentlige udgifter.
- Budgetterne skal selvfølgelig overholdes. Og det her betyder jo, at man laver en budgetjustering af statens driftsbudget. Men det understreger, at det spareprojekt, som regeringen har sat i værk - nemlig nulvækst i de offentlige udgifter frem til 2013 - er en umulig og urimelig opgave, som vil betyde nedskæringer, siger Bødskov.
- Det her er konsekvensen af regeringens politik. Det er en konsekvens af den aftale, man har lavet med Dansk Folkeparti. Det er en understregning af, at nulvækst er lig med nedskæringer, siger den socialdemokratiske finansordfører.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde