Samtlige ministre skal nu redegøre for, hvad de modtager af gaver gennem deres private adresser.
Socialdemokraterne er på vej med en byge af spørgsmål til samtlige regeringens ministre, der forpligter dem til at redegøre for, hvad de privat og i Folketinget har modtaget af gaver og arrangementer fra private firmaer.
Det skriver bt.dk.
Kravet kommer efter, at B.T. torsdag kan afsløre, at tre tidligere konservative ministre i årevis på deres folketingsadresse har modtaget et frikort til DFDS, der gav lov til at sejle alt det, de ville med Oslo- og Englandsbådene.
Luksuscruise med bil og kahyt som ellers koster mindst 2000 kroner stykket.
- Og det er samtlige ministre, der nu må redegøre for, hvad de har fået af gaver uden om ministeriet, siger trafikordfører Magnus Heunicke (S) til bt.dk.
Plastikkortet, som gav fri færgeadgang, blev hvert år sendt til folketingsadressen for Bendt Bendtsen, Flemming Hansen og Carina Christensen, da de var erhvervs- og transportministre.
Og blev aldrig opdaget af embedsmænd. Og gaver, der er sendt privat til ministre, er ikke omfattet af den åbenhedsordning, der blev vedtaget sidste år.
- Der er jo et stort hul i loven. Det kan ikke være rigtigt, at det er i orden at modtage gaver, hvis bare gaven ikke sendes gennem ministeriet. Det, at man modtager gaven et andet sted, gør jo ikke smøringen mindre, siger Magnus Heunicke til bt.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker