Socialdemokraterne kræver, at justitsminister Lars Barfoed (K) undersøger, om det trotskistiske Socialistisk Arbejderparti (SAP) virkelig stod bag menneskesmuglinger og en plan om at befri Blekingegadebanden.
- Hvis oplysningerne om SAP ikke er rigtige, så må justitsministeren jo dementere dem, siger Socialdemokraternes fungerende retspolitiske ordfører, Maja Panduro.
Ifølge PET-Kommissionen var SAP i slutningen af 1980'erne og starten af 90'erne således indblandet i indsmuglingen af 175 mennesker, ligesom det blev drøftet at befri Blekingegadebanden og efterfølgende bringe bandens medlemmer i sikkerhed i Mellemøsten.
Selv om et politisk flertal uden om VK-regeringen har efterlyst en forklaring på, hvorfor Politiets Efterretningstjeneste (PET) tilsyneladende aldrig fortalte politiet om de kriminelle handlinger, så mener justitsministeren imidlertid ikke, at der behov for en sådan afklaring.
Men den går ikke, mener Maja Panduro.
- Justitsministeren kan ikke bare henholde sig til, hvad der står i beretningen. Når Lars Barfoed gør det, siger jo nemlig, at oplysningerne står for troende, siger Socialdemokraternes fungerende retspolitiske ordfører.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde