Socialdemokraterne anklager Dansk Folkeparti for at spilde Folketingets tid med et forslag om at nedsætte en såkaldt vulkankommission.
VK-regeringens støtteparti har kaldt transportminister Hans Christian Schmidt (V) i samråd i Folketingets trafikudvalg for at få nedsat kommissionen, der skal fremtidssikre Danmark mod vulkanudbrud.
- Da jeg først læste om det her, så troede jeg, at det var en aprilsnar, siger Socialdemokraternes trafikordfører, Magnus Heunicke.
- Vi har så mange problemer, vi kan gøre noget ved, og så skal Folketinget bruge tid og kræfter på det her forslag. Hvad forestiller Dansk Folkeparti sig? At vi alle sammen puster op mod nord for at drive askeskyen tilbage? Det er tragikomisk, at et parti er så langt ude, siger Magnus Heunicke.
Ifølge Dansk Folkepartis trafikordfører, Kim Christiansen, skal vulkankommissionen bestå af trafikeksperter, der skal udarbejde en strategi for at imødegå konsekvenserne af det nuværende og fremtidige vulkanudbrud i Island.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker