S: Ledige skal gå efter vikariater
Det nytter ikke, at mange ufaglærte går ledige, mens vikarbureauer ikke kan besætte job.
Sådan siger Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen til, at vikarbureauerne Manpower, Randstad, Adecco og Assistance Personaleservice ifølge Berlingske har ubesatte job i industri, restauration og kontor trods mange ledige.
- Selvfølgelig er det et problem. Vi skal selvfølgelig have besat alle job, vi overhovedet kan. Jeg vil opfordre folk til at søge de job, der er. Med den høje arbejdsløshed så vil det være dumt, hvis der er job, som ikke besættes, siger Leif Lahn Jensen
Manpower har godt 100 ledige job til ufaglærte. Randstad har haft 150 ledige job i et halvt år. Adecco og Assistance Personaleservice har svært ved at få ufaglærte.
Da ledige kan miste penge, hvis de tager et vikariat, vil LO ændre reglerne for supplerende dagpenge. Ledige kan miste penge på et vikariat, da dagpengesatsen beregnes efter lønnen i den lediges seneste job.
Leif Lahn Jensen savner en løsning.
- Jeg har svært ved at se, hvad man kan gøre. Man kunne ændre på supplerende dagpenge, men det står ikke i regeringsgrundlaget, siger han.
Det undrer ham, at De Radikale har meldt ud, at de er klar til at se på de regler, der blokerer.
- Det overrasker mig, hvis De Radikale vil ændre reglerne for supplerende dagpenge. De var med til at forringe reglerne, dengang vi gik imod. Det er ganske interessant, hvis De Radikale mener noget andet nu, siger Leif Lahn Jensen.
Ubesatte vikariater skader de ledige ligesom sagerne om "Dovne" Robert Nielsen, der har fået kontanthjælp i 10 år, og "Carina", som ikke kan klare sig for over 15.000 kroner efter skat om måneden i offentlige ydelser, mener han.
- Sådan nogle sager gør, at vi skal tænke om os om, hvad vi kan gøre, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker