Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov, betegner det som alarmerende, at regeringens tilbagetrækningsreform, der afskaffer efterlønnen og forhøjer pensionsalderen, tilsyneladende ikke vil resultere i den lovede økonomiske gevinst.
Ifølge Ugebrevet A4 viser den seneste rapport fra de økonomiske vismænd, at regeringen mangler mindst fire milliarder kroner i at kunne sætte to streger under det bidrag, som reformen menes at udgøre.
- Det er alarmerende i en tid, hvor der er stor usikkerhed omkring dansk økonomi, siger Morten Bødskov.
Socialdemokraterne er bekymrede over, at vismændene i deres rapport konkluderer, at selve tilbagetrækningsreformen ikke giver 18 - men derimod kun knap 14 milliarder i statskassen.
- Claus Hjort fastholder jo, at reformen giver 18 milliarder kroner, og det skaber usikkerhed om reformens effekter og holdbarheden i regeringens økonomiske politik, påpeger S-ordføreren.
Morten Bødskov mener, at Claus Hjort Frederiksen har solgt afskaffelsen af efterlønnen og forringelsen af folkepensionen på et falsk grundlag.
- Han siger, at alle regninger nu er betalt frem til 2020. Men hvis vismændene så mener, at der er et hul alene i selve tilbagetrækningsreformen på fire milliarder kroner, så afslører det, at regeringens reform bygger på kviksand, understreger Bødskov.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker