S og DF afviser at sætte jobmål i ny regering
Socialdemokratiet vil hellere fokusere på uddannelse end at øge arbejdsudbuddet. - Vi er nødt til at tage nogle nye skridt, hvor vi investerer i velfærd, uddannelse og opkvalificering, siger finansordfører Benny Engelbrecht (S) til Børsen. (Arkivfoto). Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix
David Leth Williams/Ritzau Scanpix
En ny socialdemokratisk regering vil ikke som tidligere sætte mål for vækst og job, skriver Børsen.
Hvis det står til Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, skal en kommende regering gøre op med to årtiers praksis om at sætte langsigtede mål for at få flere i job.
Det skriver Børsen.
Avisen har spurgt samtlige opstillingsberettigede partier om, hvorvidt en ny regering bør sætte et konkret mål for, hvor meget væksten og beskæftigelsen skal øges frem mod 2025.
S og DF svarer nej. Og det møder kritik fra Dansk Industri, Dansk Erhverv, De Radikale og regeringen. De advarer alle om risikoen for at bremse dansk økonomi.
Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv, kalder ambitionerne for alfa og omega for dansk økonomi.
De Radikales finansordfører, Martin Lidegaard, har svært ved at se sit parti bakke op om en regering uden mål for højere vækst og flere i job.
- Det vil først og fremmest begrænse vores egne muligheder for at udvikle det danske samfund, sådan som jeg egentlig tror, alle partier gerne vil.
- Vi kan ikke give den offentlige service, som vi skylder vores børn, unge og ældre. Det private erhvervsliv, som ligger til grund for hele den offentlige økonomi, vil ikke kunne fastlåse den arbejdskraft, som der er brug for, siger han til Børsen.
Socialdemokratiet vil hellere fokusere på uddannelse end at øge arbejdsudbuddet.
- Vi er nødt til at tage nogle nye skridt, hvor vi investerer i velfærd, uddannelse og opkvalificering, siger finansordfører Benny Engelbrecht (S) til Børsen.
Han kalder det en ny generation af reformer, som ikke skal afhænge af vækstmål.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker