Det er et brud på Velfærdsforliget, når regeringen og Dansk Folkeparti Genopretningspakken vil spare én milliard kroner ved at nedlægge en pulje til renovering af laboratorier på landets universiteter.
Det mener de Radikale og Socialdemokraterne, som i et brev til finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) kræver, at blive inddraget i beslutningen om, hvad pengene skal bruges til.
- Jeg synes, det er magtarrogance. I stedet for at snakke ordentligt sammen, som vi normalt gør, så bliver det til sådan noget: "vi gør, hvad der passer os", siger leder af De Radikale, Margrethe Vestager.
Hun mener sammen med Socialdemokraterne, at den ene milliard til renovering stammer fra Globaliseringspuljen, som er underlagt velfærdsforliget, der er indgået mellem VKO og de to partier.
- Vi er interesseret i at beskytte de forlig, vi indgår, og de penge vi efterfølgende fordeler. Vi har jo en interesse i at følge de sager, vi selv har været med til at sætte i verden, siger politisk ordfører for Socialdemokraterne, Henrik Sass Larsen.
Han påpeger, at Socialdemokraterne ikke er interesseret i at finde den ene milliard til genopretningspakken, ved at spare på forskning.
Det gælder også De Radikale, siger Margrethe Vestager:
- Danmark skal leve af forskning, og den viden der kommer ud af det. Derfor ligger besparelser her uendeligt langt nede på den radikale liste over ting, vi bør gøre for at genoprette økonomien.
Besparelserne træder først i kraft med finansloven for 2011. Derfor mener de to partier, at finansministeren har god tid til at indkalde forligspartierne inden og drøfte den videre brug af pengene i puljen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde