Alarmerende nyt.
Sådan lyder det fra Socialdemokraterne i en kommentar til en rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), der sætter et kritisk lys på den danske naturs tilstand.
Miljø- og klimaordfører Mette Gjerskov (S) fastslår, at miljøminister Karen Ellemann (V) "benytter lejligheden til at vise sin ukuelige optimisme" ved at kalde rapporten for inspirerende.
- Men der er en hårfin grænse mellem at være optimist og lalleglad. Den grænse overskrider landets miljøminister, siger Mette Gjerskov.
Socialistisk Folkepartis miljøordfører Steen Gade, der også er formand for Folketingets Miljøudvalg, kalder rapporten for en knusende dom over VKO-regeringen, når det gælder dansk natur og biodiversitet.
- Naturen og biodiversiteten er blevet nedprioriteret de seneste 10 år, og konsekvenserne er nu dokumenteret, konkluderer Steen Gade.
Socialdemokraternes ordfører kalder DMU's rapport en meget alvorlig dokumentation for, at det står rivende galt til herhjemme.
- Vi ved, at en stor del af vores truede arter findes i skovene. Alligevel har miljøministeren intet gjort for at sikre bedre plads til dyre- og plantearter i skovene, siger Mette Gjerskov.
Den samlede opposition har indkaldt regeringen til en forespørgselsdebat i Folketinget den 27. januar for, som Steen Gade udtrykker det, "at presse regeringen til i det mindste at leve op til egne løfter".
Efter et eventuelt regeringsskifte vil SF arbejde for en bindende handlingsplan for området med følgende hovedelementer:
En naturplan med mere natur, der skal sikre biodiversitet. At gøre den grønne handlingsplan for biodiversitet bindende. At leve op til løfterne om bræmmer. At sikre en effektiv gennemførelse af EU's direktiv om vandrammer.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker