Socialdemokraterne og SF flytter 8,3 milliarder kroner fra høj til lav i et nyt skatteudspil kaldet Fair forandring.
De to oppositionspartier kritiserede regeringens skattereform for at være en "rødvinsreform", der tilgodeser de rige, og nu er de klar med et svar. Beskæftigelsesfradraget for folk i arbejde skal hæves med 6000 kroner om året. Det koster alene 4,8 milliarder kroner. Samtidig kan 900.000 folke- og førtidspensionister se frem til ekstra 5000 kroner i højere pensionstillæg. Andre overførselsindkomster som SU, efterløn og kontanthjælp hæves med 2000 kroner om året for at kompensere for højere afgifter på blandt andet sukker og tobak. Det koster tilsammen 8,3 milliarder kroner.
- Det er en omfordeling, men en omfordeling, hvor vi er meget præcise med, hvem vi skal omfordele fra. Vi tager ikke en krone mere fra millionærerne, end regeringen har gjort indtil nu. Faktisk mindre. Men vi er nødt til at reagere, når de har givet så enorme skattelettelser til de allerrigeste. Vi går ind for, at de bredeste skuldre skal bære mest, siger Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, til Ritzau.
Regeringen og DF blev i foråret enige om en skattereform, der fjerner mellemskatten og sænker marginalskatten med syv procentpoint. S og SF vil hente 8,3 milliarder kroner primært fra folk med høje indtægter. De vil indføre en ny millionærskat på seks procent på indkomst, der overskrider en million kroner om året. Samtidig vil de indføre en aktieomsætningsafgift og lægge loft over fradrag for pensionsopsparing.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde