Socialdemokraterne og SF opfordrer i fællesskab statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at indbyde regionerne til et krisemøde for at forhindre de truende sygehusfyringer.
- Spørgsmålet er, om vi skal gøre noget eller ej! I stedet for at Lars Løkke Rasmussen prøver at nedtone problemet og fornærmet hævder, at det er de andres skyld, så bør han sikre de nødvendige midler til sygehusene, siger SF's formand, Villy Søvndal.
- Det er jo tosset, at efter i årevis at have efterlyst sygeplejersker og læger, så skal de nu fyres, fordi pengekassen er tom på en række hospitaler. Det her vil jo også betyde længere ventelister, siger Villy Søvndal.
Når pengekassen er tom skyldes det, at en række hospitaler har udført ekstraordinært mange operationer i 2009.
Lars Løkke Rasmussen har henvist til, at hvis han skal stå til ansvar, så vil han også have styringen - som i dag ligger hos regionerne. Til gengæld mener Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), at regionerne blot lever op til deres ansvar for at drive sygehusvæsenet inden for de økonomiske rammer, som regeringen stikker ud.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde