S og SF regeringsløfte styrker valgchancer
Det styrker oppositionens chancer for en valgsejr, at Socialdemokraterne har droppet De Radikale som regeringspartner til fordel for SF.
Det vurderer kommunikationsrådgiverne Peter Goll og Michael Kristiansen, som har været spindoktorer for henholdsvis SF's tidligere formand, Holger K. Nielsen, og tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).
Efter at SF under Villy Søvndals lederskab er trukket til højre i udlændingepolitikken, er der skabt tillid til, at en regering med Helle Thorning (S) som statsminister vil fortsætte en stram kurs over for udlændinge, lyder vurderingen. Den skrappe linje var anfægtet, hvis Socialdemokraterne stod til at skulle enes med De Radikale om et regeringsgrundlag.
Samtidig er Socialdemokraterne mere enige med SF end med De Radikale om fordelingspolitikken, hvor S-SF med deres nye skatteudspil tager fra de rige og giver til de fattige, mens De Radikale vil have sat skatten ned for de største indkomster, siger de to kommunikationsrådgivere.
- De sidste valg er vundet og tabt på udlændinge- og fordelingspolitikken. Det har været Socialdemokraternes strategi at lægge værdipolitikken død, så kun forskellen i fordelingspolitikken står tilbage. Alle meningsmålinger tyder på, at valget af SF som regeringspartner vil styrke oppositionens chancer for en valgsejr, siger Peter Goll.
Michael Kristiansen siger, at det så er et spørgsmål om, timingen er rigtig med de skatteforhøjelser, S og SF varsler for de største indkomster og for virksomhederne.
- Jo længere krisen varer, jo mere vil vælgerne blive enige med S og SF om, at der skal bruges flere penge på offentlige anlægsinvesteringer, end regeringen vil for at fremme beskæftigelsen. Men samtidig vil de skatteforhøjelserne også se mere og mere mærkelige ud, siger Michael Kristiansen.
/ritzau/
Nu bliver valget kun et slagsmål om velfærdsfordeling. Udlændingespørgsmålet er lagt død, og det styrker S og SF's chancer for at vinde valget.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned