S og V: Veteran-medaljer skal betales af forsvaret
Det er positivt, at De Konservative ønsker at gøre hjemkomsten for udsendte soldater bedre.
Men skal soldater, der var udsendt før 2009, have mulighed for at få en fortjenstmedalje som påskønnelse for deres indsats, ligesom soldater hjemvendt siden 2009 har fået medaljer, skal det finansieres internt i forsvaret.
Det siger Venstres forsvarsordfører, Troels Lund Poulsen.
- I forhold til medaljer, så synes jeg, at det er et rigtig godt forslag. Og jeg er enig i, at vi skal sørge for, at det kan virkeliggøres.
- Men jeg mener, at det skal finansieres af forsvarets egen økonomi gennem de penge, som vi kommer til at sætte af under veteranområdet, når vi kommer til at evaluere vores veteranpolitik her i september måned, siger Troels Lund Poulsen.
Og han møder opbakning fra den anden side af folketingssalen:
- Det er et sympatisk forslag, og jeg synes, at vi skal se på alle gode forslag, der kan forbedre forholdene for vores soldater og veteraner.
- Men hvis man skal finde penge til de her medaljer, skal de som udgangspunkt tages fra forsvarets eget budget, siger Socialdemokratiets forsvarsordfører, John Dyrby Paulsen.
De Konservatives forsvarsordfører, Lene Espersen, siger torsdag på flagdagen, at De Konservative har afsat 50 millioner kroner på partiets finanslovforslag til blandt andet at sikre, at alle udsendte soldater får en fortjenstmedalje.
Og det gælder også dem, der tjente i Eksjugoslavien og Irak.
Mange af disse soldater har nemlig henvendt sig til hende for at høre, om de også kan modtage medaljen, forklarer hun.
Det er dog ikke en billig affære. De Konservative skønner, at medaljerne alene vil koste 30-40 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet