De dårligst stillede danske børnefamilier har i år haft flere konkurrenter blandt ansøgerne til julehjælp. En ny undersøgelse fra Rockwool Fonden bekræfter ifølge Politiken, at de fattigste børnefamilier er blevet endnu fattigere.
Det overrasker ikke socialordfører Mette Frederiksen (S), der forklarer den stigende fattigdom med regeringens politik.
- En række sociale ydelser er blevet sat ned med henblik på at få folk i arbejde, men det har ikke fået folk i arbejde, og derfor har man i virkeligheden politisk bestemt, at antallet af fattige danskere skal være stigende i de her år, siger hun til Ritzau.
Mette Frederiksen er ikke i tvivl om, hvordan, hun mener, man kan komme fattigdommen til livs.
- For det første skal de meget lave sociale ydelser afskaffes, for det andet skal der indføres en fattigdomsgrænse og for det tredje skal der laves en ny skattereform, som gavner både de lavtlønnede og pensionisterne, siger hun.
Hos Børnenes Kontor mærker man også, at lidt flere familier har ansøgt om at få del i julehjælpen. I øjeblikket er hjælpeorganisationen ved at forberede sig på at uddele årets julehjælp. I år deler man flæskesteg, rødkål og andre af julens traditionelle madvarer ud til knap 2300 familier i Københavnsområdet.
- Vi har omkring dobbelt så mange ansøgere, som vi har penge til at give til. Vi sætter et niveau i løbet af efteråret, og det er faktisk før, ansøgningerne begynder at komme ind, fortæller forretningsfører Rainer Lenze.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde