S-ordfører er gravid - afløses af Ole Hækkerup
Socialdemokraternes politiske ordfører, Maja Panduro, er gravid og venter i november barn sammen med sin kæreste.
Det meddeler Socialdemokraterne i en pressemeddelelse.
Maja Panduro fortsætter sit arbejde som politisk ordfører, frem til hun går på barselsorlov.
Under hendes orlov vil Socialdemokraternes nuværende gruppesekretær og forsvarsordfører, Ole Hækkerup, fungere som vikar og varetage hendes opgaver som politisk ordfører, indtil Maja Panduro efter endt barselsorlov vender tilbage til sit arbejde.
- Det var en overraskelse, men en dejlig overraskelse, og vi glæder os meget til at lære det her lille nye liv at kende og skabe en familie sammen, udtaler Maja Panduro i pressemeddelelsen.
32-årige Maja Panduro har været medlem af Folketinget siden august 2009, hvor hun overtog pladsen i Folketinget efter Svend Aukens død. Inden da var hun medlem af kommunalbestyrelsen i Randers Kommune.
Maja Panduro overtog posten som Socialdemokraternes politisk ordfører i februar, da den tidligere mand på posten, Magnus Heunicke, blev forfremmet til transportminister.
Ole Hækkerup, som skal vikariere på posten, har været folketingsmedlem fra 1998-2001 og igen siden 2007. Privat danner han par med justitsminister Karen Hækkerup (S).
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker