En markant skikkelse i den socialdemokratiske partihistorie og dansk politik er død.
Ivar Nørgaard, tidligere minister og mangeårigt medlem af Folketinget, er torsdag aften død i en alder af 89 år, skriver Ekstra Bladet.
Nørgaard døde af en blodprop i hjernen.
Ivar Nørgaard sad i Folketinget fra 1966 til 1994, og han havde desuden en slags rekord i at være minister.
Nørgaard sad gennem 13 år i en stribe forskellige ministerstole. Den sidste gang var som økonomiminister, indtil Socialdemokratiet mistede regeringsmagten i 1982.
Den første ministerpost fik han i 1965, da daværende statsminister Jens Otto Krag (S) udnævnte ham til økonomiminister. På det tidspunkt var Nørgaard endnu ikke valgt ind i Folketinget.
Det blev han til gengæld i 1966 i Hvidovre-kredsen, som de næste 25 år holdt godt fast i Nørgaard som kredsens kandidat til Folketinget.
I 1967-68 var Nørgaard både økonomiminister og minister for europæiske markedsanliggender.
Senere blev han minister for udenrigsøkonomi, ligesom han i en kort periode tog sig af nordiske anliggender. I 1977 blev han handelsminister, i 1978 miljøminister og i 1979 både økonomi- og miljøminister.
Nørgaard efterlader sig hustruen Sonja samt både voksne børn og børnebørn, skriver Ekstra Bladet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned