S: Personale på bosteder skal bruge mere tid på beboerne
Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og resten af Socialdemokratiet kalder social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) i samråd. Foto: Free/Folketinget
Free/Folketinget
S hiver socialminister Karen Ellemann i samråd i sag om bosteds-personale, der ikke har meget tid til beboere.
Personalet på københavnske bo- og dagtilbud bruger blot 41 procent af tiden med beboerne, viser en undersøgelse fra Københavns Kommune ifølge DR P4 København.
Det får nu Socialdemokratiet til at kalde social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) i samråd, fortæller socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
- Det er spild af medarbejdernes tid, at der skal bruges så meget tid på alt muligt andet, end det der er hensigten med deres ansættelse, siger hun.
Ifølge undersøgelsen er det primært administrative opgaver, der forhindrer personalet i at bruge tid sammen med beboerne.
Ordføreren ser det som vigtigt, at det ikke er politikerne men personalet selv, der i fremtiden indretter arbejdstiden.
- Langt størstedelen af det, der gør, at de spilder tiden, er ting, som vi har besluttet i kommunerne eller på Christiansborg.
- Vi kunne godt tænke os en "fingrene-væk-reform", der barberer ned på ting, hvor vi lægger styringsmekanismer ind, der forhindrer medarbejderne i at udføre det arbejde, de er ansat til, siger ordføreren.
Undersøgelsen er kun gældende for Københavns Kommune. På samrådet vil Socialdemokratiet derfor have svar på, om resultaterne gør sig gældende i resten af landet.
- Når Københavns Kommune kommer frem med de her tal, skulle det undre mig meget, om det var anderledes mange andre steder, siger Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde