Det er godt, at politiet nu rydder op efter regeringens fejlslagne politik.
Sådan lyder reaktionen fra Socialdemokraterne på, at politiet senere fredag ifølge Politiken vil præsentere en bandeplan indeholdende en særlig bandeenhed med et stort antal politifolk, der skal fokusere på efterforskning for at komme skyderier i forkøbet.
- Jeg er glad for, at politiet nu vil rydde op efter Brian Mikkelsen og regeringens fejlslagne politik. Politiet har gjort en fremragende indsats på trods af, at de ikke har nok ressourcer, siger partiets retsordfører, Karen Hækkerup.
Hun efterlyser dog svar på, hvor betjentene skal komme fra, og hvilke opgaver der skal nedprioriteres. Og hun forventer derfor, at justitsminister Brian Mikkelsen (K) vil indkalde partierne bag politiforliget til en drøftelse af den nye bandeplan.
- Man kan ikke bare udtømme alle mulige andre funktioner, siger hun med henvisning til eksempelvis SSP-samarbejdet mellem skoler, socialforvaltninger og Politi.
Karen Hækkerup er enig i, at indsatsen imod banderne skal intensiveres, og hun mener, at regeringens indsats hidtil ikke har været god nok,
- Vi er gået fra at have 441 registrerede bandemedlemmer til at have 1200 monitoreret. Vi har haft en tredobling af det antal og en ekstrem udvikling i antallet af skudepisoder. Men regeringens fokus har kun været at sætte ind med pakker. Man har slet ikke haft fokus på den forebyggende indsats med at møde de her unge mennesker på gadeplan, siger Karen Hækkerup.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker