Bægeret er løbet over for S-medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Hamid El Mousti.
Han siger nu, at partiets afgående overborgmester, Ritt Bjerregaard, burde ekskluderes fra Socialdemokratiet efter den seneste kritik af partiformand Helle Thorning-Schmidt.
- Hun burde faktisk eksluderes af partiet, skriver han i en e-mail til Ritzau.
Samtidig kritiserer han Ritt Bjerregaards egen indsats som overborgmester kraftigt. Hvad har Ritt udrettet i de fire år, hun har været overborgmester, lyder det retoriske spørgsmål fra El Mousti. Svaret leverer han selv.
- Vi har mistet en borgmesterpost på grund af hendes stædighed. Fem dygtige partifæller forlod S-gruppen. Hvor er de 5000 billige boliger henne? S-gruppemøderne på Rådhuset ligner begravelsesceremonier. Ingen tør sige sin mening. Jeg kan blive ved, skriver han.
Ritt Bjerregaard har i en ny bog angrebet Helle Thorning og sagt, at hun fra start har tvivlet på Helle Thorning som leder, og at hendes strategi fejlede ved at lægge sig for meget op af regeringens linje.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned