Forud for kommunalvalget i november foreslår Socialdemokraterne, at der næste år pumpes en milliard flere kroner i kommunerne. Samtidig vil partiet bruge 1,6 milliarder kroner mere på sundhed, end regeringen har foreslået. Det fremgår af det forslag til finanslov, som Socialdemokraterne lagde frem i dag. Bistanden til udviklingslandene skal øges med en milliard kroner i statens budget 2010.
Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov, erkender dog, at partiet næppe kommer med i en samlet finanslovaftale. Partiet håber i stedet på en række delforlig om blandt pengene i den såkaldte Globaliseringspulje som skal bruges på ungdomsuddannelser.
- Vi har ingen illusioner om en stor afgørende finanslovaftale. Det ender nok med, at VKO-flertallet laver en finanslovaftale til sidst, siger Morten Bødskov.
Pengene til det hele skal blandt andet komme fra højere afgifter på tobak, mindre tilskud til erhvervslivet og landbruget, mindre brug af konsulenter i staten, billigere medicin og mere fartkontrol.
Socialdemokraterne vil fremrykke offentlige investeringer for 13 milliarder kroner i 2010 for at dæmme op for en stigende arbejdsløshed. Fremrykningen skal skaffe 13.000 arbejdspladser næste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker