Socialdemokraterne anklager regeringen for at sylte børn og unges sikkerhed på internet.
Anklagen skyldes, at daværende videnskabsminister Helge Sander (V) tilbage i 2008 lovede at arbejde for digitale løsninger, der skal beskytte de mindreårige mod seksuelle krænkelser.
To år senere er der imidlertid stadig ikke kommet nogen nye forslag eller initiativer til den såkaldte digitale ungdomssignatur - eller ungdomsbevis - der kan beskytte børn og unge, når de færdes på nettet.
- Det tyder på, at regeringen har syltet den digitale ungdomssignatur, der kunne være med til at beskytte børn mod seksuelle krænkere på nettet, siger Socialdemokraternes it-ordfører, Yildiz Akdogan.
Helge Sanders afløser som videnskabsminister, Charlotte Sahl-Madsen (K), oplyser i et svar til Folketingets videnskabsudvalg, at Videnskabsministeriet har "iværksat en analyse af behov og muligheder" for at udbrede digital signatur til børn og unge under 15 år, som i dag er skæringsgrænsen for, hvornår man kan få udstedt en digital signatur.
Rådet for større It-sikkerhed foreslog i 2008, at alle under 18 år skal kunne få den særlige signatur, som de kan bruge til at dokumentere deres alder på blandt andet chatfora.
Signaturen kan blandt andet være med til at sikre, at voksne seksuelle krænkere ikke udgiver sig for at være børn på chat fora.
Selv om Helge Sander dengang advarede mod hovsa-løsninger, så erklærede han sig villig til at tage "alle midler i brug for at bekæmpe problemet".
Socialdemokraternes it-ordfører kalder nu videnskabsministeren i samråd for at få en forklaring på den manglende indførelse af den digitale ungdomssignatur.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub