S: Rodet håndtering af sag om krigsskib
Det er noget rod, og det ligner leflen for Dansk Folkeparti.
Sådan lyder kritikken fra Socialdemokraterne ovenpå regeringens saltomortale omkring krigsskibet Esbern Snares fortsatte rolle i piratjagten i Adenbugten.
- Den tanke er nærliggende, at regeringen ikke har råd til, i den politiske situation der er i øjeblikket, at være uenige med Dansk Folkeparti. Derfor er det her udtryk for, at regeringen er kommet på andre tanker i løbet af eftermiddagen og nu støtter Dansk Folkepartis krav om, at vi bliver dernede, uden at der måske er en konkret opgave. Men det er spekulation fra min side, siger forsvarsordfører John Dyrby Paulsen.
Han deltog torsdag formiddag i et møde med forsvarsminister Gitte Lillelund Bech, hvor hun gav udtryk for, at skibet skulle hjem.
Få timer senere sagde udenrigsminister Lene Espersen, at regeringen ønsker at skibet skal blive, og at regeringen vil bede Folketingets Udenrigspolitiske Nævn om mandat til det.
- Det er noget frygteligt rod. Så må man give dem en mobiltelefon, så de kan snakke sammen.
- Det er fuldstændig grotesk og hamrende uprofessionelt. Hvad så næste gang forsvarsministeren siger et eller andet. Skal vi så tjekke om udenrigsministeren mener det samme, siger John Dyrby Paulsen.
Han vil ikke på nuværende tidspunkt tage stilling til, om han mener, det er en god idé at lade skibet blive i Aden Bugten.
- Der kan godt være gode argumenter for det. Men det vigtige for os er, om der er en konkret opgave, og at skibet ikke bare skal sejle rundt og kigge op i det blå. Er der en konkret koordineret opgave, som skibet skal indgå i. Ellers giver det ikke mening, siger han.
/ritzau/
S kritiserer regeringen for rod om krigsskibet Esbern Snare, men afviser ikke at lade det sejle videre.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned