Det er en fin idé, at flygtninge og personer uden for Europa ikke skal have anvist boliger i ghettoerne, men hvor skal de ellers flytte hen?
Oven på forslaget fra regeringen efterlyser Socialdemokraternes integrationsordfører, Henrik Dam Kristensen, alternative boligtilbud til de pågældende grupper.
- Mig bekendt er der ikke ledige boliger rundt omkring. Regeringen har forsømt at bygge alment, og jeg ser ikke, at der er midler i forhold til at bygge mere, siger han.
Forslaget om at stoppe anvisningerne til ghettoerne er en del af regeringens ghettoplan, som blev offentliggjort tirsdag. Ifølge regeringen skal det gælde for flygtninge og personer fra lande, som ikke er en del af det europæiske økonomiske samarbejdsområde.
På linje med Socialdemokraterne har kommunerne sat spørgsmålstegn ved regeringens anvisningsstop.
- Samfundet er ikke skruet sådan sammen, at der står en ledig boligreserve og venter, lyder det fra næstformand i KL Erik Fabrin (V).
Socialdemokraterne er dog helt på det rene med, at beboersammensætningen i ghettoerne skal ændres. I partiets ghettoudspil med SF peger man på, at der højest må være 30 procent social udsatte indvandrere i ghettoerne.
Et forslag, der tirsdag fik regeringen til at tale om et brud med internationale konventioner
Henrik Dam Kristensen afviser, at S-SF er for hårdhændede i deres fremgangsmåde.
- Vi er bare meget mere optaget end regeringen af at få løst de alvorlige problemer, siger han og tilføjer:
- Jeg tror ikke, at nogle internationale konventioner forhindrer en mere normal beboersammensætning i ghettoerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker