Hvis 10.000 flere nydanskere kommer i arbejde, så vil det give 2,5 milliarder tiltrængte kroner til statskassen i de kommende år.
Sådan lyder regnestykket fra Helle Thorning-Schmidt (S) og Villy Søvndal (SF), som i deres plan Fair Løsning 2020 - sammen for Danmark lægger op til, at flere nydanskere skal væk fra den passive forsørgelse og ud i job.
Det skal ske ved en generel bekæmpelse af arbejdsløshed og ved en aktiv arbejdsmarkedspolitik målrettet mod nydanskere.
S og SF vil blandt andet gøre det til et krav, at indvandrere skal lære dansk, hvis de vil have kontanthjælp eller arbejdsløshedsdagpenge. Desuden skal de igennem en obligatorisk sprogvurdering og modtage danskundervisning, så de kan få et job.
Kombineret med løntilskudsjob i nogle timer om ugen er de forbedrede danskkundskaber nøglen til et rigtigt job.
Desuden skal virksomheder kunne få støtte til at have nydanskere ansat i en ordning, hvor 20 procent af arbejdstiden bruges til uddannelse og opkvalificering.
S og SF vil samtidig gøre op med, at indvandrere, der har en uddannelse som eksempelvis ingeniør fra deres hjemland, ender med at køre taxa i stedet for at bruge deres kvalifikationer i Danmark.
Konkret foreslår de to partier, at indvandrere skal have mulighed for at tage et kursus, som supplerer deres udenlandske uddannelse, så den kan blive anerkendt i Danmark.
For arbejdsløse kan kurset være på fuldtid, mens indvandrere i job skal kunne få dagpenge og fri fra arbejde, mens de uddanner sig.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker