Kun få minutter efter, at dørene i Finansministeriet gik op, og forhandlingsparterne kunne erklære, at en efterlønsreform var i hus, sendte S-SF en fælles skriftlig erklæring ud.
I erklæringen tager Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal skarpt afstand fra efterlønsreformen:
- Regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre har i dag indgået en aftale, der afskaffer efterlønnen, som vi kender den, og forringer folkepensionen for 400.000 danskere.
- Det er en aftale, som er både urimelig og unødvendig.
Samtidig lover Socialdemokraterne og SF, at deres økonomiske plan for Danmarks fremtid kan ventes at blive offentliggjort "meget snart". Om den kommende plan skriver de to oppositionsledere:
- Det er en plan, der først og fremmest sætter gang i væksten i Danmark og skaber arbejdspladser, for derefter at bede danskerne om at arbejde mere og betale mere i skat på udvalgte områder.
Det Radikale Venstre er ved at indgå i efterlønsforliget gået stik imod Socialdemokratiet og SF's hidtidige linje om at bevare efterlønnen. Men det skal ikke afholde de radikale fra at indgå i en eventuel regering efter valget.
- Det Radikale Venstre har åbent erklæret sin modstand mod efterlønsordningen og forhandlet for at nå sit partis mål. Aftalen ændrer naturligvis ikke på, at vi ser de radikale som en del af et nyt flertal, og at partiet er velkomment i en ny regering, skriver S-SF.
Hvis rød blok vinder valget, vil S-SF sigte efter at skabe en ny, bred aftale med udgangspunkt i velfærdsaftalen fra 2006.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker