Socialdemokraterne og SF skrotter nu planen om at indføre vejafgifter fem år efter et regeringsskifte.
Samtidig er løftet om at halvere registreringsafgiften for miljøvenlige biler lagt i mølposen, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Det fremgår af de to partiers første fælles finanslovudspil, som offentliggøres mandag.
Dermed ændrer S og SF endnu en gang på deres skatteudspil "fair forandring", som for et år siden blev præsenteret med budskabet om, at der ikke kunne ændres så meget som et komma.
Der er to grunde til, at skatteplanen bliver ændret. Den ene er, at S og SF er stødt på tekniske problemer med at indføre den planlagte afgift på 35 ører per kilometer på motorveje. Teknologien er simpelt hen ikke til stede, erkender politisk ordfører Henrik Sass Larsen (S).
- Vi har prøvet, om der skulle være nogle lavteknologiske muligheder, men det blev for bøvlet, siger han.
Den anden grund er økonomi. Sidste år lovede S og SF, at de ville halvere registreringsafgiften på miljørigtige biler, så snart de kom til magten. Men først indføre vejafgifterne efter fem år. Det ville give et hul i kassen i de første år på fem milliarder kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde