Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, vil blive skuffet over den spareplan i det danske forsvar, som politikere på Christiansborg er tæt ved at være færdig med.
Forsvaret skal i denne omgang spare 1,4 milliarder kroner, og Danmarks tidligere statsminister advarer tirsdag mod at spare på Nato-projekter.
- Baseret på det, Fogh siger, bliver han skuffet, siger Socialdemokraternes forsvarsordfører, John Dyrby Paulsen.
Spørgsmål: Der bliver altså ikke pillet noget ud, fordi han blander sig?
- Vi er ikke færdige med forhandlingerne, men det er ikke særligt sandsynligt, siger den socialdemokratiske ordfører.
Det er i Politiken tirsdag, at Fogh opfordrer de danske politikere til at gå uden om Nato-projekter i spareplanen. Fogh advarer for eksempel mod at spare 380 millioner kroner på Nato-projekt Alliance Ground Surveillance. Det er ubemandede fly, der blandt andet kan hjælpe soldater med at finde vejsidebomber.
- Jeg forstår godt fristelsen til at skære i fælles projekter i stedet for at spare derhjemme. Men forsvar og sikkerhed er altså ikke noget jobskabelsesprojekt, siger Anders Fogh Rasmussen til Politiken.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde