På trods af, at Socialdemokraternes bagland åbner døren på klem for forringelser af efterlønnen, så rokker det ikke ved ledelsens støtte til ordningen.
Næstformanden for Socialdemokraternes folketingsgruppe, Mette Frederiksen, understreger, at "hovedparten" af dem, der går på efterløn, efterhånden lever op til ønsket om at give de mest nedslidte en fratrædelsesmulighed fra arbejdsmarkedet.
- Vi skal holde fast i den efterløn, som vi har, siger Mette Frederiksen.
Senest har en rundspørge, Ritzau har foretaget blandt Socialdemokraternes lokalformænd, afsløret, at 65 procent af dem ikke savner en garanti for, at en kommende S-ledet regering ikke vil forringe efterlønnen.
Ifølge Mette Frederiksen er det blot endnu et argument for at gennemføre Socialdemokraterne og SF's fælles plan, "Fair Løsning", om at vi skal arbejde en time mere om ugen.
- Der er rigtig mange, som er utilfredse med regeringens genopretningspakke. Derfor kigger mange sig omkring og spørger: Kan vi ikke finde en anden vej? Og det kan vi, hvis vi netop gennemfører Fair Løsning, siger Mette Frederiksen.
Kommunikationsrådgiver og politisk kommentator Peter Goll mener, at kredsformændenes holdning repræsenterer et generelt holdningsskifte blandt vælgerne, så et flertal nu ikke længere er modstandere af forringelser af efterlønnen, men i stedet er åben over for sådanne.
- Det skyldes, at begge fløje taler om økonomiske opstramninger. Og i den situation foretrækker vælgerne at give efterlønnen som offer, siger Peter Goll.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde