Mens De Radikale tager klar afstand fra forslaget om at nidoble checken til udlændinge, der forlader Danmark, støtter Socialdemokraterne den nye aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
- Der er nogle mennesker, som er så utilpassede og svære at integrere, at de rent faktisk ønsker at komme hjem. De får en økonomisk mulighed for det, og det, synes jeg, er fint for begge parter - både for personen, familien og det danske samfund, siger Socialdemokraternes integrationsordfører, Henrik Dam Kristensen.
I forbindelse med finanslovforhandlingerne blev regeringen og Dansk Folkeparti søndag enige om at øge checken fra 11.000 til 100.000 kroner til udlændinge, der vælger at annullere deres opholdstilladelse og rejse hjem til deres oprindelsesland. Det ser Socialdemokraterne en stor portion fornuft i.
- Det er vigtigt, at understrege, at det handler om nogle mennesker, som af mange forskellige årsager ikke mener, at Danmark er det land, som de ønsker at leve i, siger Henrik Dam Kristensen.
De Radikale mener, at pengene vil gå til mennesker, der i forvejen har besluttet at tage hjem, og ser ikke checken som en løsning på væsentlige integrationsproblemer i Danmark. Dermed er S og R dybt splittede på spørgsmålet. Det undrer S-ordføreren.
- Jeg kan bare ikke forstå, at der nogle, der er meget uenige i, at vi har en ordning i dag til 11.000 kroner, og at man nu beslutter sig for en ordning, hvor man giver et større beløb, siger han.
Spørgsmål: Men vil den højere check også løse bandekonflikten og nogle af de aktuelle problemer i Tingbjerg?
- Det tør jeg ikke sige. Det kan den måske nok. Men vi afblæser ikke at gøre noget ved ghettoerne på grund af det her, siger Henrik Dam Kristensen.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde