Regeringen kunne sagtens have fået et større flertal bag sin aftale om mere grænsekontrol end kun 90 mandater med Dansk Folkeparti og Kristendemokraternes Per Ørum Jørgensen.
Det siger Socialdemokraternes integrationsordfører Henrik Dam Kristensen. Han skoser regeringen for at beskære antallet af toldere.
- Det er morsomt, at man har flertal, fordi man har haft Per Ørum inde. Man kunne have fået kæmpestort flertal. Vi har gentagne gange kritiseret regeringen, fordi man har skåret så meget i Told & Skat og sagt, at der er brug for øget kontrol ved grænserne, siger han.
Der skal ifølge ham sættes ind over for østeuropæiske bander, fordi deres kriminelle tyvetogter er uholdbare.
Henrik Dam Kristensen er ikke bekymret over kritikken af øget dansk grænsekontrol fra svensk og tysk side.
- Nej. Det er inden for Schengen-reglerne (om ydre grænsekontrol i EU-lande samt Norge, Island og Schweiz). Det vigtigste er en styrkelse af politiets baglandskontrol samt øget brug af stikprøver. Det ser jeg ingen problemer i overhovedet, siger Henrik Dam Kristensen.
Han påpeger, at Sverige har langt flere toldere end Danmark efter regeringens besparelser. Henrik Dam Kristensen vil ikke kritisere De Radikale for at skabe skærpet grænsekontrol ved at forhandle 2020-plan med regeringen, men retter skytset mod Dansk Folkeparti.
- Dansk Folkeparti bruger sin gamle velkendte taktik: Partiet forsøger at dække forringelserne af efterlønnen med øget grænsekontrol, siger Socialdemokraternes integrationsordfører.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde