Dennis Kristensen, der repræsenterer flere end 200.000 primært offentligt ansatte som pædagoger og sosu'er, har i månedsvis kæmpet imod regeringens plan om, at danskerne skal arbejde mere.
Ifølge S-ordfører Magnus Heunicke sætter Foa-formandens reform-modvilje fremtidens velfærd på spil:
- Hvis vi ikke får hævet arbejdsudbuddet, bliver han symbolet på dem, der direkte kæmpede for, at vi ikke skal have råd til at give hans egne medlemmer løn og arbejde fremover, siger politisk ordfører Magnus Heunicke.
Han mener, at Dennis Kristensens synspunkter ligger "hinsides alt, hvad der minder om ansvarlighed".
Dennis Kristensen reagerer med hovedrysten.
- Det vil være tudetosset i forhold til fagbevægelsens fremtid, hvis Socialdemokraterne nu igen vil til at optræde, som om det ejer fagbevægelsen, siger Foa-formanden til Jyllands-Posten.
Ifølge Børsen er fagbevægelsen og regeringen allerede inden de længe ventede trepartsforhandlinger enige om, at den øgede arbejdstid skal findes ved at afskaffe to helligdage, formentlig store bededag og 2. pinsedag.
Men tidligere på ugen afviste FOA-formanden, der sidder i den faglige hovedorganisation LO's daglige ledelse, at man var nået til enighed. Han slog samtidig fast, at FOA ikke ønsker at afskaffe helligdagene som et led i trepartsforhandlingerne.
Til gengæld for afskaffelsen af to helligdage vil regeringen og fagbevægelsen poste milliarder i bedre uddannelse, skriver Jyllands-Posten.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde