Forslaget om at forbyde køb af seksuelle ydelser splitter topsocialdemokrater. Morten Bødskov, der er medlem af Socialdemokraternes ledelse, er "stærkt bekymret".
- De steder, man har indført det, er erfaringerne langt fra entydige. Godt nok forsvinder mange af de prostituerede fra gadebilledet, men de forsvinder ind i mere rå og brutale miljøer, hvor de er endnu mere i bagmænds vold, siger Morten Bødskov.
Han mener samtidig, at et forbud mod købesex vil give en række retssikkerhedsmæssige problemer.
- Man skal jo kunne løfte en bevisbyrde, og der er Politiforbundet ude at sige, at det bliver meget vanskeligt. Og hvis de skal kunne gøre det, kræver det en enorm ressourcetilførsel til politiet, siger Morten Bødskov.
Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen har længe været en varm fortaler for at gøre det ulovligt at gå til en prostitueret, og hun får støtte af borgmestrene i landets to største byer.
Både Københavns overborgmester, Ritt Bjerregaard, og Nicolai Wammen, der er borgmester i Århus, støtter varmt et forbud.
- Det er en svær diskussion, men jeg mener, at det rigtigt i 2009 at sige, at vi ikke vil acceptere, at man kan købe sig til andre menneskers krop, siger Nicolai Wammen, og fortsætter:
- Med et forbud mod købesex sender vi et klart signal til det danske samfund om, at tiden er løbet fra, at det er i orden at købe sex.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker