S trækker støtten til forslag om politikers lønstigning
15 procents lønhop til folketingspolitikere er for meget, mener S, der ellers havde afgivet håndslag.
Ministre, Christiansborg-politikere og borgmestre kunne se frem til en klækkelig lønstigning. Sådan lød det ifølge flere kilder fra Vederlagskommissionen, der arbejder på at kortlægge politikernes løn- og pensionsforhold.
Ifølge kilderne, som Politiken har talt med, vil kommissionen foreslå at hæve folketingspolitikernes løn med 15 procent.
Et bredt flertal i Folketinget bestående af S, K, R, V og SF havde på forhånd givet håndslag på at stemme for kommissionens forslag - uanset hvad der ville komme på bordet.
Men efter lækagen fra kommissionen har Socialdemokraterne altså trukket sin støtte tilbage.
- Jeg synes, at det er for voldsomt i en tid, hvor vi lige er kommet ud af en krise, at præsentere så store stigning til politikerne, siger Henrik Sass Larsen (S) til TV2 News.
Spørgsmål: Er I ikke bundet af håndslaget, I afgav før valget?
- Jeg er bundet af min sunde fornuft. Og det er den sunde fornuft, vi skal bruge, når vi bliver forelagt forskellige konkrete politiske spørgsmål - herunder noget så intimt som lønforhold, siger Henrik Sass Larsen og tilføjer:
- Og der kommer vi frem til den konklusion, at der ikke skal være lønstigninger i det omfang, man har påtænkt sig.
Sneboldeffekten har meldt sig i løbet af onsdagen, hvor først SF meldte sig ud af forhåndsaftalen om at stemme ja til kommissionens anbefalinger og siden også Venstre.
- Jeg kan ikke se en sådan lønstigning til politikerne for mig i en tid, hvor vi beder om mådehold hos danskerne. Vi må smage vores egen medicin, siger gruppeformand Søren Gade (V) til Ritzau.
- Derfor vil jeg anbefale Venstre at stemme nej, hvis det er en lønstigning på 15 procent, lyder det fra Gade.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde