Sådan lyder det fra Socialdemokraternes politiske ordfører, Magnus Heunicke.
Han hilser det dog velkommen, at Venstre nu åbner partikassen for at betale de 110.600 kroner for Løkkes rygekabine i Statsministeriet.
- Det er ikke mine kontingentkroner. Det må Venstre selv udrede med sine medlemmer.
- Men det manglede da bare, at Venstre og Lars Løkke får betalt, når de var så hårde og hurtige i kritikken af fødevareministeren, siger Magnus Heunicke og fortsætter:
- Sagen er et spørgsmål om dobbeltmoral. Og om hvorvidt man som parti og politiker skal kritisere andre, og så skal være hævet over kritikken, når det rammer én selv. Derfor er det blevet en principiel sag, siger han.
I december kritiserede Venstre fødevareminister Mette Gjerskov (S) for, at skatteyderne skulle betale hendes rygekabine til 34.000 kroner. Siden har hun selv betalt.
Lars Løkke Rasmussen har erkendt, at sagen om hans egen rygekabine vil skygge for Venstres politik, og derfor har han ønsket at godtgøre Statsministeriet beløbet.
Men Løkke efterlyser samtidig på Facebook en politisk debat om substans i stedet for udgifterne til rygekabiner eller det hæve-sænkebord til 39.000 kroner, som Ekstra Bladet skriver, at statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har fået installeret i sit kontor.
Magnus Heunicke ser dog ingen sammenhæng mellem Thornings bord og Løkkes rygekabine.
- De to ting har intet med hinanden at gøre. Løkke prøver at fjerne fokus fra sig selv. Det er tankevækkende, at der skal gå så mange måneder, før Venstre og Lars Løkke ender med at betale, siger Socialdemokraternes politiske ordfører.
Statsministeriet har ifølge Venstres partisekretær Claus Søgaard-Richter ikke krævet rygekabinen refunderet. Men Venstre har altså selv besluttet, at partiet vil betale for den lejede rygekabine.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker