Det har sin pris, at regeringen gennem næsten 10 år har skaltet og valtet med Danmarks natur. I dag får vi så dokumentationen med den ny rødliste over truede arter, siger Socialdemokraternes miljøordfører, Mette Gjerskov.
Rødlisten viser, at blandt 2700 undersøgte arter af insekter, fisk, pattedyr, svampe, lav og blomster er godt 500 enten forsvundet siden 1850 eller truede.
- Regeringen har et alvorligt forklaringsproblem. Den har kaldt dansk miljøpolitik for tossegod. Men nu står det helt klart, at miljøpolitikken snarere har været tosset. Dyrearter forsvinder, og det sker især i skovene, som regeringen totalt har negligeret, siger Mette Gjerskov.
Socialdemokraterne fremlægger i nærmeste fremtid et forslag til "en langsigtet og bæredygtig skovpolitik, der skal rette op på de sidste 10 års naturmassakre", bebuder miljøordføreren.
Udspillet skal beskytte den biologiske mangfoldighed, bidrage til den danske klimaindsats og beskytte grundvandet. Skovene skal desuden bidrage til energiforsyningen og i højere grad være rekreative områder for hele befolkningen, mener Socialdemokraterne.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde