S var imod, men endte med et ja til budget
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Uenighed om skolebyggeri lige til det sidste inden Guldborgsund byråd vedtog budget.
Socialdemokraterne stod alene med deres holdninger, da byrådet i Guldborgsund Kommune nåede til det femte punkt på dagsordenen på byrådsmødet i går. Det gjaldt den endelige vedtagelse af det kommunale budget for 2014-2017, og byrådet skulle se på ændringsforslag fra forligspartierne - Guldborgsundlisten, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, De Konservative og Sakskøbinglisten - og Socialdemokraterne.
Socialdemokraternes forslag adskilte sig især fra forligspartiernes på skoleområdet, hvor det lagde op til at skrotte planerne om at bygge en ny storskole i Nykøbing og i stedet bruge pengene på blandt andet at udbygge Fjordskolens to afdelinger, opføre et nyt ældrecenter i Nysted og renovere det gamle stadion i Nykøbing. Forslaget mødte dog ikke opbakning i resten af byrådssalen, da det, efter en længere debat, kom til afstemning.
Borgmester John Brædder (G) nåede at erklære forligspartiernes forslag vedtaget med et flertal på 22 stemmer mod syv, men gruppeformand Henning Kamper (S) protesterede og ville have forslaget til separat afstemning.
Her valgte Socialdemokraterne at stemme for, og forslaget blev således enstemmigt vedtaget.
Læs mere i dagens udgave af Folketidende.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker